Søgeteksten Avro Vulcan er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.
| Læs også |
|---|
| • SAS • Sterling Airways A/S • Cimber Sterling Det er de mest læste artikler i emnet Flyproducenter og flyselskaber |
| Til forsiden |
Hawker Siddeley var en koncern, som var opstået gennem en række fusioner af flyproducenter, hvor der i 1960'erne efterhånden kun var to store tilbage af den art i Storbritannien. Heraf var Hawker Siddeley den ene. Hawker Siddeley Aircraft blev oprindelig dannet i 1935 som et resultat Hawker Aircrafts køb af fa. Armstrong Whitworth Aircraft. Ved samme lejlighed overtog man også Avro Aircraft og Gloster Aircraft. Sidstnævnte to firmaer fortsatte dog med at producere fly under deres oprindelige firmanavne. Under 2. verdenskrig blev Hawker Siddeley en af Storbritanniens vigtigste flyproducenter med bl.a. fly som Hawker Hurricane, Typhoon og Tempest.
I 1945 overtog Hawker Siddeley et canadisk firma i Ontario, som nu omdøbtes til Avro Canada. Her fremstillede man bl.a. et stort antal af jagerflyet Avro CF-100. Man eksperiementerede også et trafikfly, men det kom aldrig i produktion. I 1962 gik denne del af firmaet konkurs og blev overtaget af andre, deriblandt af Bombardier Transportation. I 1948 ændredes moderfirmaets navn til Hawker Siddeley Group, hvorunder Hawker Siddeley Aircraft producerede fly og Hawker Siddeley Dynamics fremstillede missiler. I 1959 overtog man fa. Folland, og året efter også de Havilland Aircraft Co. og Blackburn Aircraft. Det var på dette tidspunkt, at man var i gang med at udvikle det revolutionerende lodretstartende jagerfly Kestrel, som sere blev til Harrier, der blev produceret helt frem til hen i 1990'erne.
En nationalisering 29.4.1977 resulterede i, at Hawker Siddeley sammen med British Aircraft Corporation (BAC) og Scottish Aviation blev til det nyoprettede British Aerospace (Bae). I 1993 frasolgte British Aerospace den del af firmaet, som producerede forretningsfly, til det amerikanske Hawker Beechcraft, som havde den senere så berygtede Goldman Sachs som medejer. Hawker Siddeley begyndte at først at navngive sine fly med sit eget navn fra 1963, indtil da var flyene blev omtalt under navnet på deres oprindelige producent såsom Hawker Sea Hawk, Gloster Javelin o.s.v.
Indtil 1977 fremstillede Hawker Siddeley en række flytyper, hvoraf kan fremhæves: HS121 Trident, HS125 og Dominie, HS748 og Andover, Harrier, antiubådsflyet Nimrod, Hawk, bæreplaner til Airbus A300, samt fly som Argosy, Buccaneer, Comet 4, Dove, Heron, Gnat, Hunter, Sea Vixen og Vulcan. Hertil kom missiler såsom Blue Steel, Blue Streak, Sea Dart og Sea Slug.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki