SAS, Scandinavian Airlines System, var ved sin etablering et samarbejde mellem de nationale flyselskaber i Sverige, Danmark og Norge.

SAS blev oprettet i 1946 som et konsortium af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), Det Norske Luftfartsselskab (DNL) og Svensk Interkontinental Lufttrafik AB (SILA). Det oprindelige SAS-konsortium samarbejdede kun om interkontinentale ruter, men i 1948 blev European SAS oprettet med samarbejde om europæiske ruter.

Et skandinavisk selskab i vækst

Caravelle
Den franskbyggede Caravelle var i 1960'erne det elegante og topmoderne fly i SAS-flåden og selskabets stolthed. Her er kaptajnen og de to styrmænd på Trygve Viking klar til afgang den 16. juni 1966.
Caravelle
Byline: NTB/Ritzau Scanpix.

I 1951 ophørte de tre nationale selskaber med at virke som selvstændige luftfartsselskaber, og SAS overtog alle deres aktiviteter. I 1951 blev selskaberne med tilbagevirkende kraft fra 1950 omdannet til holdingselskaber. Hovedkvarteret for SAS kom fra starten til at ligge i Stockholm.

I 1954 indviede SAS verdens første polarrute, København-Los Angeles over Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), og i 1957 kom ruten over Nordpolen til Tokyo til. SAS introducerede jetfly i 1959, og i 1971 indsatte selskabet sin første Boeing 747.

SAS voksede i det hele taget betydeligt fra begyndelsen af 1950’erne, da luftfarten var i stor fremgang. SAS opbyggede et stort rutenet i de nordiske lande og i resten af Europa samt et voksende antal interkontinentale ruter.

I 1997 var SAS sammen med bl.a. Lufthansa medstifter af Star Alliance, et samarbejde om ruter, bonusser og markedsføring.

I 1950 fløj SAS sine passagerer i alt lidt over 500 mio. km, og det steg over de næste 30 år til 11.000 mio. km i 1980. I 2019 før Covid-19 pandemien var tallet næsten 36.000 mio. km., mens det i 2022 var faldet til 23.000 mio. km.

The Businessman’s Airline

.

I begyndelsen af 1980’erne kom SAS for første gang i vanskeligheder pga. et højt omkostningsniveau og stigende konkurrence.

Med koncernchef Jan Carlzon i spidsen førte det til en fornyelse af SAS. Kodeordet var The Businessman’s Airline. Omlægningen blev umiddelbart en succes, og i 1983 blev SAS kåret som årets flyselskab af Air Transport World. SAS satsede samtidig på opkøb af hoteller. Planen var, at SAS gennem opkøb og organisk vækst i 1995 skulle ende med at være et af Europas fem største luftfartsselskaber.

SAS og spareplanerne

SAS fly
SAS fly i Oslo Lufthavn Gardermoen den 26. april 2019, hvor de norske SAS-piloter er gået i strejke.
SAS fly
Byline: Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix.

Sådan gik det ikke. Hotelsatsningen slog fejl og selskabet var stadig tynget af høje omkostninger. Det førte til en lang årrække med striber af omlægninger og store spareplaner.

Særlig markant blev krisen i 2002, da et stort underskud blev indledningen til effektiviseringsplaner, der helt forvandlede selskabet. De indebar, at SAS gik fra en medarbejderstab på over 35.000 i 2002 til ca. 10.000 i 2018. Trods de massive fyringsrunder fastholdt SAS sine samlede passagertal.

Det var især lavprisselskaberne, der gav SAS problemer. De var muliggjort af flere liberaliseringer i EU's transportpolitik i 1990'erne, der udfordrede de gamle nationale luftfartsselskaber – de såkaldte flag carriers.

De nye lavprisselskaber satsede på lave lønninger og på ruter, hvor de kunne nøjes med en enkel rejseplan, et minimum af service, salg af billetter online og samme type fly. Alle dele udfordrede SAS.

Spareplanerne var store flerårige omlægninger, som bl.a. den store plan, der blev lanceret som Turnaround 2005. I flere perioder blev SAS igen i stand til at tjene penge og sikre fortsat finansiering.

Norge forlader SAS

I 2018 solgte den norske stat sin aktieandel. Tilbage var private investorer samt Sverige og Danmark. De største enkeltaktionærer var fortsat den svenske stat og den danske stat.

I 2018 igangsatte SAS en udskiftning af flyflåden, så den hovedsagelig kommer til at bestå af Airbus-fly.

SAS Forward

Airbus
SAS præsenterer deres nye Airbus A350 i Københavns Lufthavn, mandag den 9 december 2019.
Airbus
Byline: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Covid-19 pandemien ramte luftfarten hårdt og førte til omfattende redningsplaner, der bl.a. var finansieret af den svenske og den danske stat. De to stater gav SAS et særligt kapitalindskud på i alt 7 mia. kr. Efter en klage fra Ryanair blev denne manøvre i maj 2023 underkendt af EU-Domstolen.

I sit fortsat arbejde for at sikre sin effektivitet har selskabet lanceret planen SAS FORWARD, der skal reducere omkostningerne med yderligere ca. 5 mia. kr.

I 2022 havde SAS 17,9 mio. passagerer og en samlet omsætning på 22 mia. kr.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig