Glidetal, forholdet mellem et svæveflys glidelængde og højdetab under flyvning ligeud i stille luft ved den optimale hastighed. Ved hhv. aftagende og tiltagende hastighed forringes flyets glidetal. De mest udbredte moderne svævefly har normalt et bedste glidetal på 40-45 ved 100-120 km/h, dvs. flyet glider 40-45 m for hver meter, det synker.