Transportfly, fly beregnet til at transportere fragt samt køretøjer og andet omfangsrigt gods, men også passagerer eller fx faldskærmssoldater på primitive sæder, der kan foldes til side. Transportfly har normalt en stor lastedør i næsen, i siden af kroppen eller i bagkroppen, hvor der kan være en rampe, således at køretøjer kan køre direkte om bord; gulvet er forstærket, og der er surringsøjer og -net til sikring af fragten under flyvningen.

Flyvevåbnets C-130J-30 Hercules har en lasteevne på 18,1 t, mens verdens største transportfly, Antonov An-225, kan laste 250 t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig