Johannisthal flyveplads, Johannisthal-Adlershof flyveplads, tidl. flyveplads i det sydlige Berlin åbnet 1909 som en af Tysklands første civile flyvepladser. Johannisthal var desuden 1912-19 hjemsted for flykonstruktøren Anthony Fokkers (1890-1939) Fokker-flyfabrik. Efter åbningen af Tempelhof i 1923 mistede flyvepladsen betydning. Den fandt kortvarigt miltær anvendelse af nazisterne og efter 2. Verdenskrig af de sovjetiske styrker, men blev ikke længere benyttet som flyveplads efter 1952. Johannisthal flyveplads lukkede officielt i 1995.

Gennem tiden har området omkring flyvepladsen været benyttet af en række videnskabelige institutioner. Flyvepladsen selv er i dag udlagt til naturpark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig