• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

redningsudstyr

Oprindelig forfatter JEjM Seneste forfatter Redaktionen

Redningsvest.

Redningsvest.

redningsudstyr, hjælpemidler, der sætter skibbrudne i stand til at overleve længst muligt ved fx at holde kropstemperaturen oppe, eller som letter eftersøgningen af nødstedte skibe og personer.

Redningsvesten er et opdriftsmiddel, der kan sørge for, at en forulykket persons hoved altid er over vandet. Den skal være udstyret med reflekser, lys og fløjte.

Redningskransen er et opdriftsmiddel, der kastes ud til en overbordfalden, som den skal kunne holde oppe, indtil hjælp når frem. Redningskranse kan være udstyret med et kombineret lys- og røgsignal og skal være mærket med skibets navn og hjemsted.

Redningskrans.

Redningskrans.

Overlevelsesdragter er vandtætte og isolerende heldækkende dragter, der i vandet eller i en flåde kan holde den forulykkedes temperatur oppe.

Kommunikationsudstyr

EPIRB (Emergency Position-Indicating Radio Beacon) er en radiosender, der automatisk udsender nødsignaler til et satellitbaseret overvågningssystem, når senderen aktiveres.

SART (Search And Rescue Radar Transponder) virker som en racon og er anbragt på redningsflåder, så eftersøgningsfartøjer inden for radarafstand kan pejle sig frem til de forulykkede.

Pyrotekniske signaler er håndblus og orange røgsignaler samt røde faldskærmsraketter, som skydes ca. 300 m op. Signalerne anvendes fortrinsvis, når de nødstedte har bemærket, at eftersøgning er iværksat i området. Herudover medfører skibe linekastningsapparater, der kan skyde en line ca. 250 m væk for at etablere kontakt til kyst eller andet skib.

Søfartsstyrelsen kontrollerer ved årlige syn skibenes godkendte redningsudstyr, og der skal jævnlig holdes øvelser med udstyret.