pakhus

pakhus, bygning til midlertidig opbevaring af gods. Pakhuse kendes fra antikken; fx havde man i mange romerske havne horrea, dvs. kornmagasiner. I Nord- og Vesteuropa blev de almindelige i forbindelse med oversøisk handel i 1600- og 1700-t.; fx findes i Københavns Havn stadig en række store pakhuse fra kompagnihandelens tid.

Pakhuse, der oftest findes i havne og kan være i en eller flere etager, er indrettet mhp. lettest mulig håndtering af godset og rigtig opbevaring af det. Let håndtering mellem pakhus og skib, godsvogn eller lastbil sikres ved hensigtsmæssig placering af kraner og andet løfteudstyr, udvendige ramper, veldimensionerede portåbninger og korte transportveje, ligesom elevatorer og transportbånd har afløst tidligere tiders udvendige hejseværker. Let fordærveligt gods som fx frugt og kød kan også stille særlige krav til ventilation og temperatur, som pakhuset i givet fald må kunne honorere ved at være indrettet med ventilations-, varme-, køle- og fryseanlæg. Massegods som fx korn opbevares i siloer.