pakhus

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

pakhus, bygning til midlertidig opbevaring af gods. Pakhuse kendes fra antikken; fx havde man i mange romerske havne horrea, dvs. kornmagasiner. I Nord- og Vesteuropa blev de almindelige i forbindelse med oversøisk handel i 1600- og 1700-t.; fx findes i Københavns Havn stadig en række store pakhuse fra kompagnihandelens tid.

Pakhuse, der oftest findes i havne og kan være i en eller flere etager, er indrettet mhp. lettest mulig håndtering af godset og rigtig opbevaring af det. Let håndtering mellem pakhus og skib, godsvogn eller lastbil sikres ved hensigtsmæssig placering af kraner og andet løfteudstyr, udvendige ramper, veldimensionerede portåbninger og korte transportveje, ligesom elevatorer og transportbånd har afløst tidligere tiders udvendige hejseværker. Let fordærveligt gods som fx frugt og kød kan også stille særlige krav til ventilation og temperatur, som pakhuset i givet fald må kunne honorere ved at være indrettet med ventilations-, varme-, køle- og fryseanlæg. Massegods som fx korn opbevares i siloer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
OVen
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki