navigation (Rumnavigation)

Navigation af jordnære satellitter og rumfartøjer kan ske ved hjælp af jordbaserede målinger. Rumfartøjets position bestemmes ved afstandsmålinger (ranging), mens fartøjets orientering bestemmes ved brug af jord-, sol- og stjernesensorer på fartøjet. Positionsbestemmelse ved hjælp af ranging kræver i princippet afstandsmålinger til fartøjet fra tre punkter på Jorden (triangulering). Ved at anvende avancerede computermodeller af fartøjets bane kan man imidlertid bestemme baneparametrene alene ud fra vinkel- og afstandsmålinger foretaget fra ét punkt. Jordnære fartøjer kan desuden benytte GPS til positionsbestemmelse.

Ved rejser længere ud i rummet navigeres efter stjernehimlen. Rumfartøjets orientering og position bestemmes ud fra målinger foretaget om bord på fartøjet med sensorer, der detekterer udvalgte stjerner og andre himmellegemer. Kursændringer planlægges og udregnes på computeranlæg på Jorden, og instrukserne sendes via store satellitjordstationer op til fartøjet. Selve kursændringen foretages på det forudberegnede tidspunkt med styreraketter, som aktiveres af fartøjets computer. Ved interplanetariske rumrejser navigeres ofte mod målet ad omveje og meget tæt på planeter for at udnytte disses gravitationsfelter, hvorved fartøjets hastighed kan øges, og kursen ændres. På denne måde er der sendt rumsonder tæt forbi mange af Solsystemets planeter og deres måner samt asteroider og kometer. Sådanne rumrejser tager længere tid end en direkte rejse, men kræver mindre energi. De er kun mulige med meget præcis navigation.

Læs også om flynavigation, navigation til søs eller navigation generelt.