Karak.
karak, stor sejlskibstype, udviklet i det vestlige Middelhavsområde i 1400-t. og bl.a. anvendt til længere rejser. Columbus' skib Santa Maria menes således at have været en karak. Skroget var rundgattet, ret fyldigt og forsynet med kasteller for og agter til forsvar og angreb. Karakken var oprindelig rigget med en stormast med råsejl og en mesanmast med latinersejl; senere med to fuldriggede master og endnu en lille mesanmast, en bonaventuremast, helt agter og et blindesejl under bovsprydet.
| Ordet karak kommer af sp. carraca, af arab. karrāka 'muddermaskine, galej', af tyrk. opr. |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki