Svendborg Værft A/S, dansk skibsværft, oprettet i 1907 som Ring Andersens Staalskibsværft, i 1916 ændret til A/S Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri. Værftet har bygget ca. 200 skibe af mange forskellige typer, bl.a. til den danske flåde og Marinehjemmeværnet. Virksomheden har flere gange været tæt på lukning pga. økonomiske kollapser, senest i 1999, da lokale kræfter trådte til og fik etableret et nyt selskab, Repair Yard Svendborg A/S, der beskæftigede ca. 50 ansatte med reparationsarbejder. Repair Yard Svendborg A/S lukkede endeligt i 2001.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.