Dampskibsselskabet Øresund, dansk-svensk rederi, stiftet år 1900 ved overtagelse af passagerskibsfarten på Øresund fra Det Forenede Dampskibs Selskab, DFDS. I 1965 indsatte selskabet hurtigbåde, de såkaldte flyvebåde, på ruten København-Malmø, hvilket betød en væsentlig kortere transporttid mellem de to byer. Selskabet besejlede også ruten Dragør-Limhamn med bilfærge.

Rederiet, der var et aktieselskab med DSB som dansk aktionær, indgik i 1997, efter at DSB havde opkøbt den svenske andel, i det dansk-tyske Scandlines A/G. Bilfærgeforbindelsen mellem Dragør og Limhamn blev indstillet i 1999, og i 2002 opgav Scandlines øvrig sejlads på Øresund med undtagelse af Helsingør-Helsingborg-ruten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig