M/V Sibohelle under bygning hos Burmeister & Wain i 1992. Med sine ca. 83.000 t dødvægt, 247 m længde og 32 m bredde er denne skibstype den største, som kan passere Panamakanalen.

.

Der nittes på B & W sommeren 1920. Nittedrengen tv. gjorde nitten rødvarm i den gasfyrede esse, hvorpå den hurtigt placeredes i det borede hul; en mand (skjult på billedet) holdt mod nittens hoved med en forhammer, mens smeden i midten slog den anden ende af den flad med en lufthammer.

.

Nakskov Skibsværft blev anlagt i 1916. På dette fotografi fra 1967 er der stadig travlhed; ikke mindre end fire ØK-skibe er til eftersyn, og i tørdokken står DFDS' Englandsfærge Winston Churchill.

.

Et skibsværft er primært en lokalitet, hvor der bliver bygget skibe. Det kan dog også være en lokalitet, hvor der udelukkende udføres større udrustningsarbejder, reparationsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder på skibe.

Man må således skelne imellem, om et skibsværft er et rent nybygningsværft, om det er et rent udrustnings-/vedligeholdelses-/reparationsværft, eller om det omfatter begge kategorier.

Nybygninger kan bygges på et værft, der udfører alt byggearbejde selv, eller skroget kan bygges på en lokalitet og udrustes på en anden.

Skibsbygning i tørdok og på land

Et skibsværfts karakter er bestemt af størrelsen af de skibe, det bygger eller reparerer. Skibsværfter, der bruges til at bygge meget store skibe, ligger hovedsageligt i Østasien. De meget store skibe bygges i tørdok, mens mindre skibe stadig bygges lokalt, ofte på en bedding, hvorfra de kan glide ud i vandet, når skroget er færdigbygget.

Der findes imidlertid også eksempler på, at skibsskrog bygges inde i land og transporteres i sektioner ud til kysten eller til en flod, hvor de samles i en tørdok eller på en bedding, eller simpelthen samles på en flad strand og rulles ud i vandet på oppustelige gummicylindre.

Traditionelt set ligger et skibsværft ved vandet og udfører alt skibsrelateret arbejde selv. I Danmark lå der tidligere sådanne større traditionelle skibsværfter i København, Helsingør, Nakskov, Odense, Århus, Ålborg, Frederikshavn, Åbenrå og Ringkøbing, medens der lå et tilsvarende antal mindre skibsværfter også i flere andre byer.

Som nævnt findes de fleste store skibsværfter i dag i Østasien. Værfterne i Japan, Sydkorea, Kina og Taiwan byggede således i 1999 73,3 mio. dwt eller 87,1% af verdens samlede nybygningstonnage.

Danmark som skibsbygningsnation

Med en ottendeplads blandt verdens skibsbygningsnationer byggede Danmark i 1999 1.062.000 dwt, størstedelen på det af A.P. Møller/Mærsk-koncernen ejede Odense Staalskibsværft (Lindø), der bl.a. takket være evnen til at indføre teknisk avancerede og rationelle metoder blev det eneste større danske værft, der var i stand til at overleve årtiers værftskrise. På grund af økonomiske vanskeligheder blev det dog i 2009 besluttet at afvikle og lukke Odense Staalskibsværft frem mod 2012.

Et andet skibsværft, Ørskov Stålskibsværft A/S i Frederikshavn, satser på nybyggeri alene baseret på skibsskrog fremstillet i lande som Polen og Litauen, hvor omkostningerne er lave.

De øvrige store danske værfter er Burmeister & Wain (1843-1996) i København, Helsingør Skibsværft (1882-1983, ejet af rederiet J. Lauritzen fra 1964), Danyard i Frederikshavn (1870-1999), Nakskov Skibsværft (1916-1987, ejet af ØK/EAC), Svendborg Værft (1907-2001), Aalborg Værft (1912-1988, ejet af rederiet J. Lauritzen fra 1937). Alle har måttet give op over for den internationale konkurrence. Det skyldes bl.a. billigere arbejdskraft i udlandet og den udbredte nationale subsidiering, der mange steder er blevet ydet som direkte tilskud eller skjult i form af fordelagtige og delvis statsfinansierede skibsbygningskreditter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig