Faktaboks

Alec Issigonis
Født
18. november 1906
Død
2. oktober 1988

Alec Issigonis, egl. Alexander Issigonis, 18.11.1906-2.10.1988, britisk bilkonstruktør født i Tyrkiet af græske forældre; emigrerede 1922 til London.

Issigonis var en af de mest nytænkende og indflydelsesrige konstruktører med bl.a. Morris Minor (1948) og det banebrydende ADO 15-projekt (1959), der blev solgt i Danmark som Morris Mascot og Austin Partner. Den lille, forhjulstrukne bil med tværstillet motor og et gummiaffjedret hjul i hvert hjørne havde fremragende pladsudnyttelse og køreegenskaber, og den blev forbillede for alle senere småbilskonstruktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig