Giuseppe Bertone, Nuccio Bertone, 4.7.1914-26.2.1997, italiensk bilkarosseridesigner. Han blev i 1934 medarbejder i faderen, Giovannis (1884-1972), karosserivirksomhed, som leverede karosserier til fabrikker som Fiat og Lancia. De følgende år påtog fabrikken sig mange enkeltopgaver på bestilling.
I 1954 blev virksomheden reddet fra lukning af et meget vellykket design for Alfa Romeo, Giulietta Coupe, som blev solgt i stort antal. Siden koncentrerede Nuccio Bertone sig om produktion af specialserier til bilfabrikker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.