Nissan 300ZX,

japansk sportsvogn, lanceret 1989 af Nissan. Modellen fik modelkode Z32 og udgik af produktion igen i 2000. Bilen kom i to karossevarianter: en kort to-personers og en længere 2+2 med et meget lille bagsæde. Der var også to motorvarianter: 3,0 liters 6-cylindret V-motor med 24 ventiler, der ydede 222 HK, og en tilsvarende blot med twin turbo, der ydede 283 HK. Z-modelserien stammer tilbage fra Datsun-tiden, hvor 240 Z var meget populær. 300ZX Twin Turbo blev konstrueret til at tage kampen op mod Porsche 944 Turbo, og den blev en meget stor succes specielt i USA. Nissan 300ZX hedder i Japan Fairlady Z, opkaldt efter musicalen My Fair Lady.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig