Faktaboks

R.E. Olds

Ransom Eli Olds

Født
3. juni 1864
Død
26. august 1950

R.E. Olds var en amerikansk opfinder og industrimand.

Han byggede nogle få damp- og elbiler, inden han i 1897 stiftede Olds Motor Vehicle Company i Lansing i Michigan. Med kapital fra tømmermillionæren Samuel L. Smith blev det i 1899 omdannet til Olds Motor Works, som producerede bilmærket Oldsmobile. Pga. uenighed om den tekniske politik forlod Olds firmaet i 1904 og stiftede Reo Motor Company, der hurtigt blev en af USA's større bilfabrikker. Olds trak sig efter 1913 ud af den daglige ledelse og samlede sin opmærksomhed om andre industriprojekter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig