Le Train Bleu

Le Train Bleu, The Blue Train, fransk luksustog, hvis officielle betegnelse var Calais Mediterranee Express. Det transporterede rigmænd og berømte passagerer mellem Calais og den franske riviera fra 1922 til 1938. Dets navn skyldtes farven på de mørkeblå sovevogne. Selskabet blev oprettet af Chemins de fer de Paris à Lyon et à la Méditerranee (PLM) og foretog sin første tur den 22.12.1922. Togets højsæson var mellem november og april, hvor velhavende briter foretrak at tilbringe vinteren ved Middelhavet. Det udgik fra banegården Gare Maritime i Calais, hvor det afventede passagererne, som ankom med kanalfærgerne fra England. Toget afgik kl. 13 mod Gare du Nord og Gare de Lyon i Paris. Ved aftentid fortsatte det sydpå med stop i Dijon, Chalons og Lyon, indtil det ankom til Marseille tidligt på morgenen. Langs kysten gjorde det desuden holdt i feriebyerne St. Raphael, Juan-les-Pins, Antibes, Cannes, Nice med sidste stop i Menton nær grænsen til Italien.

Toget havde kun 1. klasse. Sovevognene og spisevognen blev drevet af Compagnie Internationale des Wagon-Lits. Blandt de berømte passagerer kan nævnes Prinsen af Wales (den senere Hertug af Windsor), Charlie Chaplin, Coco Chanel, Winston Churchill, F. Scott Fitzgerald, Evelyn Waugh og Somerset Maugham. Hver sovevogn havde kun ti kupeer, og spisevognen var berømt for sin fem-retters menu. Den økonomiske nedtur i starten af 1930'erne medførte en reduktion i antallet af velhavende passagerer. Da den socialistiske regering i Frankrig i 1936 indførte to ugers betalt ferie til arbejderklassen fik toget også 2. og 3. klasse sovevogne. I 1938 nationaliseredes de franske jernbaner, herunder også Le Train Bleu, som blev en del af SNCF (Société Nationale des Chemins de fer francais).

Efter 2. verdenskrig genindførtes Le Train Bleu, men det viste sig snart, at klientellet foretrak en flyvetur på et par timer frem for den døgnlange togtur. Fra 1978 indførtes liggevogne (couchettes) for at tiltrække et mindre velhavende publikum. Da højhastighedstoget TGV indførtes i 1980'erne, blev det dødsstødet for det berømte tog.

I litteraturen blev toget anvendt i romanerne "The Mystery of the Blue Train" af Agatha Christie (1928, da. Det blå Tog, 1952; filmatiseret i 2006 med David Suchet som Hercule Poirot) og "Mon Ami Maigret" af Georges Simenon (1949, da. Min ven Maigret, 1964).

Oven på banegården Gare de Lyon findes fortsat Le Train Bleu i form af en af Paris’ flotteste, men ikke bedste restauranter. Den blev bygget til verdensudstillingen og indviet i 1900, men hed dengang Buffet de la Gare de Lyon. Det luksuøse fin de siècle-interiør er fuldt ud bevaret og er i sig selv et besøg værd. I 1963 valgte man at hædre det berømte tog ved at ændre restaurantens navn til Le Train Bleu.