NSB, Norges Statsbaner, var fra 1883 til 2019 et fællesnavn for de statsdrevne jernbaner i Norge. I 1996 overgik ansvaret for jernbanenettet og stationerne til et nyt forvaltningsorgan under Samfærdselsdepartementet, Jernbaneverket, hvortil togledelsen overførtes i 1998. Jernbaneverket skiftede senere navn til Bane Nor.

Gradvis blev NSB's virksomhed udskilt i flere delvis privatiserede selskaber: CargoNet (godstransport), Mantena (vedligehold), ROM Eiendom (ejendomsforvaltning), Norske Tog (togejer) og Entur (billetsalg).

I forbindelse med en jernbanereform i 2017 blev trafikken på de enkelte strækninger sendt i udbud, hvorefter NSB fik konkurrere med udenlandske selskaber om driften. I 2019 skiftede NSB navn til Vy.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig