Falck Air, ambulanceflyvetjeneste og sygetransport, der eksisterede 1974-98 under Falck. Tjenesten havde hovedkvarter på Beldringe Flyveplads ved Odense og løste opgaver med fly af typen Britten Normann BN-2B Islander, Mitsubishi MU-2J og Cessna Citation. Foruden ambulanceflyvning beskæftigede Falck Air sig også med taxaflyvninger i ind- og udland, og da tjenestens flyaktivitet i stigende grad fjernede sig fra Falcks kerneydelse, valgte selskabet i 1998 af frasælge Falck Air til North Flying A/S.