Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, HCLJ, selvstændig og uafhængig institution under Transportministeriet, der undersøger årsagen til civile flyveulykker og -havarier samt jernbaneulykker og kommer med forslag til forebyggelse.

Kommissionen, der oprindelig kun beskæftigede sig med luftfart og hørte under Statens Luftfartsvæsen, blev i 1978 udskilt som en selvstændig institution direkte underlagt trafikministeren.

I 2004 nedlagdes Jernbanetilsynet, som bl.a. havde til opgave at undersøge jernbaneulykker, og denne funktion blev lagt sammen med Havarikommissionen for Civil Luftfart, nu under Transportministeren. En militær kommission behandler sager, hvori forsvarets fly er involveret.

Ulykker i den civile søfart undersøges af Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed.

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig