lufttrafiktjeneste

Lufttrafiktjeneste, Air Traffic Services, ATS, samlebetegnelse for flyveinformationstjeneste, flyvekontroltjeneste og (flyve)alarmeringstjeneste. Flyveinformationstjenesten har til opgave at give råd og oplysninger af betydning for luftfartens sikre og effektive udførelse. Flyvekontroltjenesten har til opgave at forebygge sammenstød mellem fly og mellem fly og hindringer på en lufthavns manøvreområde samt at fremme og regulere lufttrafik. Alarmeringstjenesten har til opgave at alarmere de relevante myndigheder, hvis et fly formodes at have behov for eftersøgnings- og redningstjeneste.

Hovedleverandøren af civil lufttrafiktjeneste i Danmark er Naviair, som står for driften af den civile flyvekontroltjeneste, den centrale flyveinformationstjeneste i København FIR (flyveinformationsregion) samt den centrale alarmeringstjeneste. I Søndrestrøm FIR står Naviairs flyveinformationscentral i Nuuk for den centrale flyveinformationstjeneste og alarmeringstjeneste under 19.500 fod (5950 m), mens flyvekontroltjenesten over denne højde varetages på Danmarks vegne af Island og Canada.

København FIR omfatter luftrummet over Danmark vest for Øresund samt Vesterhavet indtil 5° ø.lgd. (ca. midtvejs til England). Søndrestrøm FIR omfatter Grønland med omliggende havområder og strækker sig ca. 4,2 mio. km². Bornholm ligger i Malmø FIR, og Færøerne ligger i Reykjavík FIR.

Omkring større lufthavne er oprettet en kontrolzone (CTR). Kontrolzonen går fra jorden til 1500 fod (457 m). Over kontrolzonen er der, for en eller flere lufthavne, oprettet et terminalområde (TMA), der som regel går fra 1500 fod til en nærmere angivet højde. Dette terminalområde har normalt en så stor udstrækning, at procedurerne for ind- og udflyvning er indeholdt i det. Både CTR og TMA er kontrolleret luftrum.

Uden for CTR og TMA er der ukontrolleret luftrum — øst for vestkysten af Jylland op til 3500 fod (1067 m), men over Vesterhavet op til 19.500 fod (5950 m). Over disse højder er luftrummet kontrolleret i forskellige grader, afhængigt af luftrumsklassifikationen, dvs. at IFR-flyvninger (flyvninger efter instrumentflyvereglerne) mindst holdes adskilt fra andre IFR-flyvninger, mens de i andre dele af det kontrollerede luftrum også holdes adskilt fra VFR-flyvninger (flyvninger efter visuelflyvereglerne, dvs. "godtvejrsflyvning"). Adskillelsen består af en vis minimumsafstand til det andet fly, enten lodret eller vandret.

I det kontrollerede luftrum er der oprettet forskellige ATS-ruter, som er nogle internationalt vedtagne, definerede ruter. En ATS-rute kan gå helt fra det sydlige Europa til det nordligste Skandinavien. I andre lande, som har en anden luftrumsstruktur end den danske, kan der være oprettet ATS-ruter som korridorer af kontrolleret luftrum gennem ellers ukontrolleret luftrum. I disse tilfælde kaldes ATS-ruterne luftveje.

Basis for ydelse af flyvekontroltjeneste er, at piloten indleverer en flyveplan før flyvningen. Flyveplanen indeholder de oplysninger om flyvningen, som er nødvendige af hensyn til ydelsen af de tjenester, flyvningen får, bl.a. kaldesignal, flytype, afgangssted, fart, ønsket højde, rute (som enten defineres af en række punkter eller ved betegnelserne på de ATS-ruter, piloten ønsker at følge) og bestemmelsessted. Denne flyveplan sendes til alle berørte enheder, således at flyvningen kan holdes adskilt fra den relevante trafik. Flyveplaner kan dog indleveres for tilbagevendende flyvninger i en periode — typisk ruteflyvninger, som foregår ens på faste tider.

Flyvekontroltjenesten foregår i dag hovedsagelig vha. radar, og især er sekundær radar fremherskende i de tættere trafikerede områder i verden, bortset fra verdenshavene, hvor afstandene er for store. Sekundær radar (SSR el. Secondary Surveillance Radar) er en videreudvikling af radar, hvor en kodet svarimpuls fra flyet gør det muligt at vise informationer om flyvningen som fx kaldesignal og flyvehøjde på flyvelederens radarskærm.

Flyvekontroltjenesten er opdelt i tårnkontroltjeneste, indflyvningskontroltjeneste og områdekontroltjeneste. Tårnkontroltjenesten (Tower, TWR) udøver flyvekontroltjeneste på kontrollerede flyvepladser og i den tilhørende kontrolzone. Indflyvningskontroltjenesten (Approach, APP) udøver flyvekontroltjeneste for ankommende (og afgående) fly i terminalområdet, og områdekontroltjenesten (Area Control Centre, ACC) udøver flyvekontroltjeneste i de dele af kontrolleret luftrum, som ikke er underlagt enten TWR eller APP.

Alle flyvekontroltjenesteenheder udøver også flyveinformationstjeneste og alarmeringstjeneste.

På mindre flyvepladser og helikopterlandingspladser har man, hvis der findes godkendte instrumentindflyvningsprocedurer, en tjeneste, som kaldes flyvepladsinformationstjeneste (Aerodrome Flight Information Service, AFIS). Denne tjeneste yder flyveinformationstjeneste og alarmeringstjeneste for den lokale trafik.