Jordeffekt, ground effect, ændring af et flys flyveegenskaber, når det flyver tæt ved jord- eller havoverfladen.

Jordeffekten skyldes, at luftstrømningsmønstret omkring vingen forandres. For det første flader vingens nedstrømning ud, hvilket øger opdriften på flyet. For det andet hindres randhvirvlerne omkring vingetipperne i at udvikle sig fuldt, hvilket svarer til, at vingens effektive længde forøges. Dette medfører en reduktion i luftmodstanden.

Se aerodynamik, flyvemaskine og helikopter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig