Propel, maskindel, der består af to eller flere vingeformede blade, som drives rundt af en motor; den anvendes til at give fremdrift til fx skibe og fly. En propel virker ved at accelerere vandet eller luften bagud, hvorved fartøjet får en fremadrettet impuls. Det følgende omhandler udelukkende flypropeller; mht. skibspropeller, se skibsskruer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet propel kommer af engelsk propeller, af propel 'drive frem', af latin propellere, af pro- og pellere 'drive, slå'.
En flypropel kan drives rundt enten af en stempelmotor eller en jetmotor. Propellen sidder normalt foran motoren som trækkende propel, men kan også være monteret bag motoren som skubbende propel.
Den har to eller flere (op til otte) propelblade enten med fast stigning (indfaldsvinkel i forhold til luftstrømmen) eller med variabel (stilbar) indfaldsvinkel, som aktiveres af en propelregulator (governor), der holder propellens omdrejningstal konstant. På nogle propeltyper kan bladene drejes i navet til negativ indfaldsvinkel og derved medvirke til opbremsning af flyet under landing.
Propelblade fremstilles normalt af træ, men almindeligt er også aluminium; tidligere anvendtes også hule stålblade. Glas- eller kulfiber samt forskellige former for plast vandt indpas i slutningen af 1900-t. Moderne propelblade har ofte langs forkanten en muffe med elektriske varmetråde til forhindring af isdannelser under fx skyflyvning, men centrifugal udsivning af alkohol langs forkanten eller i porøse belægninger anvendes også.
Propelfly anvendes ofte til korte ruter, hvor deres gode brændstoføkonomi og trækkraft ved start udnyttes. Ulempen ved propeller er, at deres virkningsgrad går drastisk ned, når bladtipperne ved høje omdrejningstal nærmer sig lydhastigheden; samtidig øges larmen fra dem betydeligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.