Slat, (eng. 'tremme, lamel', af oldfr. esclat 'splint, flis', afledn. af germ. *slaitan 'flække, kløve'), aerodynamisk flade i vingeforkanten på et fly. En slat kan enten være fast, og så er der en slot bagved, eller den kan skydes frem- og nedad og dermed øge vingeprofilets effektive krumning. Formålet er at øge vingens opdrift ved høj indfaldsvinkel.