Svæveflyvning er flyvning uden brug af motor med et luftfartøj tungere end luften. De første beretninger om glideflyvninger går tilbage til 1853, men den egentlige svæveflyvnings oprindelse kan tilskrives Otto Lilienthal, der udførte mere end 2.000 glideflyvninger i 1890'erne. I 1920'erne dyrkedes svæveflyvning oftest som glideflyvninger fra en bjergtop. Bjerget Wasserkuppe i Tyskland var hjemsted for svæveflyvningens pionerer, idet flyene her kunne startes ud over kanten i alle retninger fra toppen, så man var i stand til at flyve på skræntvinden uanset vindretningen. Man slæbte flyene ud over kanten vha. et gummitov, som blev spændt ud, hvorefter flyet accelererede ud over kanten. I forbindelse med en sådan flyvning fløj tyskeren Max Kegel (1894-1983) utilsigtet 12.8.1926 som den første vha. termik. Han lod sig føre op til en uvejrssky og landede først 55 km fra startstedet. Siden erkendte man fænomenet og lærte at udnytte termikken (se Wolf Hirth), i begyndelsen specielt ved uvejrsskyer i forbindelse med en koldfront.
I dag slæbes svævefly normalt i luften af et spil på jorden eller af et motorfly. Til distanceflyvning anvendes opdriftsformerne termik, skræntvind og bølgevinde ved bjerge. Distanceflyvning vha. termik foregår, ved at man flyver i snævre kurver i termikken og derved bliver løftet op, hvorefter man glider til næste termikboble. Hastigheder på langt over 100 km/h og distancer på 300-500 km er ikke ualmindelige i Danmark. I udlandet med højere temperaturer og dermed bedre termikforhold flyves jævnlig over 1.000 km, og under de specielle bølgevindsforhold ved New Zealand er der fløjet over 2.000 km.
Det første uofficielle VM i svæveflyvning afvikledes fra Wasserkuppe i 1937. I dag afvikles VM med omkring 100 fly hvert andet år. Der flyves oftest hastighedsflyvninger over lukkede baner, men også andre konkurrenceformer, hvor piloten selv kan udforme sine opgaver, anvendes. Danskeren Stig Øye (f. 1949) blev i 1983 verdensmester i standardklassen.
Svæveflyvning er i Danmark organiseret i Dansk Svæveflyver Union (DSvU), en sammenslutning af 38 klubber med ca. 2.000 medlemmer (2000). Tilsammen råder de over omkring 480 svævefly. For at føre et svævefly kræves et svæveflyverflycertifikat; uddannelsen til dette er i Danmark uddelegeret fra Trafikstyrelsen til DSvU og foregår i klubberne ved frivillig arbejdskraft.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.