Faktaboks

Auguste Piccard
Født
28. januar 1884, Basel, Schweiz
Død
24. marts 1962, Lausanne, Schweiz
Auguste Piccard i august 1932
Den schweiziske fysiker Auguste Piccard, der som den første steg op i stratosfæren i ballon, og som konstruerede den såkaldte batyskaf, en ubåd til store dybder, inspirerede tegneren Hergé til figuren professor Tournesol i tegneserien Tintin.
Af /Deutsche Bundesarchiv.
Licens: CC BY SA 3.0

Auguste Piccard var en schweizisk fysiker, der i 1922 blev professor i anvendt fysik i Bruxelles. I 1954 trak han sig tilbage og flyttede igen til Schweiz.

Første ballonfart i stratosfæren

Piccard var den første, der steg op i stratosfæren i ballon. Det skete i en selvkonstrueret ballon med en kuglerund, trykfast duralumin-gondol. Han nåede 1931 sammen med Paul Kipfer (ca. 1900-1970) 15.800 m højde og 1932 sammen med Max Cosyns (ca. 1900-1960) 16.200 m højde.

I ubåd på store dybder

Senere kastede Piccard sig over dybhavsforskning og konstruerede en ubåd til store dybder, batyskafen. Først da hans søn Jacques Piccard trådte til, fik de ubåden gjort dykkerklar og sammen nåede de en dybde på 3100 m i 1953. Han nåede selv dybder på 3700 m i 1956.

Auguste Piccard tvillingbror er Jean Piccard og hans barnebarn er Bertrand Piccard.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig