Ungmand, (efter ty. Jungmann), jungmand, fra sejlskibstiden betegnelsen for en sømand, der havde sejlet som dreng længe nok til at kunne styre og passe sejl og visse enkle skibsmandsarbejder. Betegnelsen videreførtes i motorskibene og blev da ifølge dansk lovgivning opnået automatisk efter et års sejltid som dæksdreng. Ungmand ophørte som officiel betegnelse i 1977. Se søfart (bemanding og uddannelser).