Lastning og losning er flytning af ladning fra land til skib og fra skib til land i forbindelse med ladningens transport fra en geografisk position til en anden.

Skibe er normalt specialkonstrueret til bestemte typer af ladning. For flydende ladning anvendes tankskibe, for massegods anvendes såkaldte bulkcarriers. For andre typer gods anvendes containerskibe eller såkaldte Ro-Ro skibe (roll on, roll off), som er en slags færger, hvor ladningen bringes ombord på lastbiler eller på andre typer af rullende transportmidler.

En særlig gruppe af specialskibe er køleskibe, som anvendes til transport af nedkølede eller dybfrosne varer. Denne type skibe er dog nu ved at forsvinde, da varer, der skal transporteres i nedkølet tilstand, nu oftest transporteres i såkaldte kølecontainere.

Endelig kan der findes skibe, som er specialkonstrueret til en bestemt type ladning, således at de ikke umiddelbart kan anvendes til andre ladninger. Som eksempel kan nævnes kvægtransportskibe og automobiltransportskibe.

Flydende ladning, for eksempel benzin, olie og komprimeret gas, pumpes normalt om bord via svære rør- og slangeforbindelser med pumper i land. Skibets egne pumper, der er dimensioneret, så processen kan afvikles inden for en rimelig tid, normalt målt i timer, benyttes ved tømning af skibet.

Bulkladning, for eksempel malm, kul og korn, der føres løst i lasten, kan styrtes ned, ofte ved hjælp af anlæg, der er i stand til at vende og tømme en hel jernbanegodsvogn i én arbejdsgang. Transportbånd og grabbe, der er monteret på drejekraner, anvendes også. Lettere bulkladning som korn kan suges op, og jernskrot løftes ofte med kraftige elektromagneter.

Mindre enkeltkolli, for eksempel kasser, baller, sække og uemballerede emner, betegnet stykgods, blev tidligere normalt håndteret med tovværksstropper og løftet til og fra skib ved hjælp af skibets egne bomme og spil eller med havnekraner. Nu transporteres den type gods almindeligvis i større enheder enten på paller (træbrikse med standardmål, hvorpå godset kan stables og sikres og håndteres med gaffeltruck) eller i lukkede stålcontainere, der også holder standardmål, hvilket gør dem egnet til videre transport med bane eller lastbil. Effektiv brug af paller, containere og lignende kræver dog, at skibet er specielt indrettet hertil, oftest som rent containerskib eller eventuelt som ro-ro-skib, og at der i laste-/lossehavnen findes det nødvendige specialudstyr til at løfte, flytte og eventuelt stable ladningen (se også palle, container, containerskib).

Særlig tunge kolli, for eksempel lokomotiver, kræver specielt løfteudstyr i form af såkaldte sværgodsbomme. For ekstremt tungt eller uhåndterligt gods, ofte kaldet projektlast, anvendes flydekraner, eller specialskibe, der er udrustet med dedikeret løfteudstyr. Det sidste kan især være aktuelt i ulande, der ikke råder over specialiseret havneudstyr, og hvor forholdene i øvrigt kan være så mangelfulde, at skibe må medbringe deres egne pramme for at kunne få ladningen i land (se LASH).

Indtil midten af 1960'erne var lastning og losning som regel meget mandskabs- og tidskrævende operationer, da det meste af godshåndteringen foregik manuelt. Siden da er det manuelle arbejde gradvist blevet reduceret som følge af udviklingen af specialskibe og lasthåndteringsudstyr, og ekspeditionstiden, der før taltes i dage, kan nu tælles i timer. Sikkerheden er også højnet betydeligt, ikke mindst gennem de regelsæt for godshåndtering, der er udarbejdet af International Maritime Organization.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig