S/S Skjelskør, dampskib der tidligere sejlede passagerer, landbrugsprodukter og fisk mellem Skælskør og Agersø/Omø. Hun sejler i dag som udflugtsskib fra Frederikssund ved Roskilde Fjord. Under turen er det muligt at komme ned i maskinrummet og se skibets 75 hk dampmaskine arbejde.

.

Maskinrummet på S/S Skjelskør.

.

S/S Skjelskør var et dansk dampdrevet passager- og lastskib søsat i december 1914 fra J. Ring Andersens Staalskibsværft, Svendborg. I marts 1915 blev det leveret til A/S Dampskibsselskabet Skjelskør og indsat på ruten OmøAgersøSkælskør, hvor det sejlede indtil 1962.

Skibet, der har en egenvægt på 66 ton og en dødvægt på 17 ton, måler 20,57 m i længden og 4,29 m i bredden, og dampmaskinen giver det en fart på ca. 9,5 knob. I 1963 blev skibet købt af Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub. I 2010 udpeget som historisk monument. Skibet sejler om sommeren med turister fra havnen i Frederikssund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig