Product-carrier, (eng., af product 'vare, produkt' og carrier 'fragtskib'), tankskib til samtidig transport af forskellige ikke-ætsende væsker og derfor indrettet med mange mindre tanke og dertil svarende separate rørledninger, ventiler og pumper. Kemikalietankere til transport af mere aggressive væsker, der også kan være farlige for miljøet, er en videreudvikling; tanke mv. har indvendig belægning eller er udført af resistente materialer, og skibet har dobbeltskrog for at forhindre udslip ved skader.