En engelhardtbåd er en sammenklappelig redningsbåd, opfundet i 1897 af den danske skibsfører Valdemar Engelhardt (1858-1931). Det øverste af bådens sider bestod af sejldug, der normalt var foldet sammen, men under brug blev holdt udspændt med jernstivere. Engelhardtbåden, der blandt andre blev fremstillet af The Engelhardt Decked Life Boat Company i København, blev blandt andet brugt i DSB's færger helt frem til de oppustelige gummiflåders fremkomst. Den kunne rumme op til 30 skibbrudne og var lettere end almindelige redningsbåde med tilsvarende kapacitet, samtidig med at den tog mindre plads op, da flere både kunne stables. I 1912 var Titanic udstyret med fire engelhardtbåde, der gjorde god fyldest, hvilket var stærkt medvirkende til typens udbredelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig