Kutter.

.

Kutter, slup, oprindelig mindre sejlfartøj med karakteristisk skrogform, dvs. en lige forstavn, et moderat spring og en udløbende, spejlgattet hæk.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kutter kommer af engelsk cutter, af cut 'skære', om båd, der skærer gennem vandet.

Kutteren var sædvanligvis rigget med en mast med stang og førte storsejl, topsejl, fok og klyver, men den kunne desuden have en papegøjemast agter med en papegøje, et lille trekantet sejl. Det var en meget sødygtig skibstype, der bl.a. fandt udstrakt anvendelse som fiskefartøj, ligesom det var et yndet lodsfartøj.

Betegnelsen kutter har overlevet i fiskekutter, der bruges om mindre fiskefartøjer med dæk uanset skrogform og rigning. Den klassiske danske fiskekutter er bygget af træ, men benævnelsen dækker i daglig tale også fiskefartøjer af stål og glasfiber.

Kommentarer (2)

skrev Anders Myrtue

Hej Redaktion,
Jeg bruger ofte Lex.dk som hurtig, autoritativ kilde. I dette tilfælde sejlskibstyper. En datering er normalt helt afgørende, men det er ikke altid en sådan findes. Det undrer mig, da det burde være det første man tænkte på. Konkret ved 'kutter'. Fin beskrivelse, men intet om hvor og hvor når typen opstod/blev udviklet. Disse basale oplysninger burde altid findes.
mvh. Anders Myrtue

svarede Jørgen Nørby Jensen

Tak for din kommentar. Når vi får tilknyttet en fagansvarlig til kategorien, vil vi bede vedkommende tage stilling til, om artiklen skal ændres.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig