Løbende gods, det tovværk i et skib, specielt et sejlskib, som i modsætning til det stående gods, der forstøtter masterne, anvendes til håndtering af sejlene under deres sætning og bjergning og under manøvrer med skibet; endvidere tovværk og wirer, der anvendes ved godshåndtering o.l. Det løbende gods ledes normalt over blokke og virker ofte gennem taljer, der øger trækkraften. Det betjenes i mindre skibe med håndkraft, i større skibe ofte vha. spil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.