Forhudning, klædning af et træskibs skrog med tynde metalplader for at beskytte skroget mod pæleorm og begroning, der hæmmer skibets fart. Oprindelig anvendtes kobber, senere zink og nu særlige metallegeringer. Effekten opnås dels ved dannelse af giftige metalsalte, dels ved løbende afskalning, der med tiden gør det nødvendigt at forny forhudningen. Kobberforhudning indførtes herhjemme i 1790, først i flåden og snart på alle skibe, der sejlede på troperne.