Danmark - boligforhold

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

De danske boligforhold er især i løbet af 1900-t. gradvis blevet forbedret. Stigningen i antallet af boliger har været større end stigningen i folketallet; fx er befolkningen siden 1960 øget med 13%, antallet af boliger med 63%, og boligerne er blevet større og bedre. Ved indgangen til 1994 var der således 2,4 mio. egentlige boliger i Danmark, hvoraf 31.000 var kollegieboliger. Yderligere fandtes 15.000 boliger for fælleshusstande, der talte 50.000 mennesker. I de 211.000 sommerhuse var der registreret 19.000 faste beboere.

Når der således i 1994 fandtes 47 egentlige boliger pr. 100 personer, var der altså 2,1 personer pr. bolig; den gennemsnitlige bolig var på 107 m2, dvs. at hver dansker i gennemsnit disponerede over et boligareal på 51 m2. Danmark har sammen med Sverige på verdensplan den største og bedste forsyning af boliger i forhold til befolkningsstørrelsen.

Der kan imidlertid forekomme betydelige uligheder i boligfordelingen, og enkelte grupper kan have særlig dårlige boligforhold. Nærmere analyser tyder dog på, at den danske befolkning stort set er sikret et bredt accepteret minimumsboligforbrug. Således bor under 3% af befolkningen i boliger med kun ét værelse, når der ses bort fra fælleshusholdninger. 11% af befolkningen bor i tætbeboede boliger, hvis disse opfattes som boliger med mere end én person pr. værelse, mens under 2% bor to eller flere pr. værelse.

Boligbyggeriet i 1990'erne var moderat, så kun 6% af boligerne i 2000 var fra det årti, mens 18% var bygget i 1970'erne. Både byggeriet af ejerboliger og af almene boliger var beskedent, og kun få støttede andelsboliger og private lejeboliger blev opført. Ejerboligprisernes udvikling vendte i 1993, og de steg herefter stærkt, foreløbig til 2002, da boligprisfaldet 1987-93 var godt og vel indhentet. Ejerboligerne blev også dyrere at bo i, fordi rentefradragets skatteværdi blev sænket ved skattereformen i 1993 og igen ved Pinsepakken i 1998. Mange kommuner finder tilsyneladende, at de har nok almene boliger, og ønsker formentlig ikke flere afledte sociale udgifter ved nye almene boliger. Årtiers huslejeregulering og udlejernes hårde beskatning er på vej til at minimere den private lejeboligforms udbredelse, hvor en mindre part bliver indkapslet i selskaber, ejet af pensionskasser mv.

I befolkningen spores voksende utilfredshed med den vanskeligere adgang til at leje en bolig. Pendlingerne over kommunegrænserne steg 25% i 1990'erne. Dette er også et resultat af, at boligpriserne og presset på lejeboligmarkedet er steget mest i hovedstaden og til dels i de østjyske områder. VK-regeringen, som tiltrådte i november 2001, har annonceret et skattestop, der kan få mærkbar betydning for ejerboligbeskatningen på længere sigt, og den har nedsat et udvalg til at forberede salg af almene boliger som andelsboliger eller ejerboliger.

Boligformer

På det eksisterende boligmarked findes parcelhuse, rækkehuse mv. samt lejligheder i etageejendomme i form af ejerboliger, andelsboliger, private lejeboliger og almennyttige boliger. I modsætning til i en del andre lande findes der i Danmark kun få offentligt ejede boliger. Fordelingen mellem de forskellige boligformer bærer præg af, at lejligheder i etageboliger altid var lejeboliger, før ejerlejlighedsbegrebet blev indført ved Boligforliget af 1966. Enfamilieshuse af enhver art var næsten altid ejerboliger, men blev indimellem lejet ud. Fra omkring 1980 har række- og klyngehuse i form af andels- eller almennyttige boliger udgjort en stor andel af boligbyggeriet. Befolkningens fordeling efter boligform og efter boligens art varierer ganske meget efter kommunens og byens størrelse, ligesom der er regionale forskelle. Tal for forholdet mellem ejer- og lejeboliger kan variere, da udlejede parcelhuse mv. ofte henregnes til ejerboligandelen.

Andelen af almennyttige boliger og ejerboliger er øget betydeligt siden 2. Verdenskrig, hvilket er sket ved nybyggeri og ved private lejeboligers omdannelse til ejerlejligheder. Prisfald, omsætningsnedgang, tvangsauktioner og et drastisk fald i ejerboligbyggeriet fra slutningen af 1980'erne satte dog en stopper for stigningen i ejerboligernes andel. De private lejeboligers andel er reduceret endnu mere som følge af beskedent nybyggeri, sammenlægninger, nedrivninger, ejerlejlighedsudstykninger og senest lejernes forkøbsret efter stiftelse af en andelsboligforening ved ejendommens salg.

Boligmassens alder

Ejerboligmassen er domineret af en gruppe ældre boliger samt af 1960'ernes og 1970'ernes store ejerboligbyggeri. Den almennyttige boligform er forholdsvis ung. Andelsboligmassen er klart tvedelt i en helt ny del, som er opført med offentlige tilskud, og en ældre del, der oprindelig var private lejeboliger; netop blandt disse findes relativt set den ældste boligmasse.

Det har vist sig, at så godt som alle boliger overlever "40-års-alderen", at over 90% får lov til at stå mindst 80 år, samt at boligerne efter 80 år nedlægges med omkring 2% pr. år. Boliger eksisterer således meget længe, og forandringer via nybyggeri og renoveringer mv. ændrer kun langsomt boligmassen. På den baggrund er den stærke forbedring af boligforholdene efter 2. Verdenskrig særlig imponerende og viser, at danskerne har anvendt en stor del af efterkrigstidens vækst til at komme til at bo bedre.

Boligmassens kvalitet

Boligens art, størrelse, alder, opvarmningsforhold og tekniske installationer er en række kvantitative og kvalitative egenskaber, men en god bolig er ikke et entydigt begreb. Vurderingen af en boligs kvalitet afhænger helt af den vurderende persons familiemæssige, sociale og økonomiske situation samt af personens præferencer mht. selve boligen, dens faciliteter og omgivelser, fx beliggenhed og lokalmiljø (de såkaldte herlighedsværdier), adgangen til kollektiv trafik og til vejnettet samt trafikale støj- og andre miljøgener. Der er imidlertid en tendens til, at de kvalitative mål, som kan opgøres statistisk, dominerer vurderingen af boligens kvalitet.

Boligernes udrustning med køkken, toilet og bad samt varmeinstallationer indgår i Bygnings- og Boligregisteret, BBR, hvorfra Danmarks Statistik henter sine data. Disse faciliteter er til stede i den moderne bolig, men mangler endnu i en lille del af den boligmasse, der overvejende består af ældre boliger. Der er ved modernisering, renovering og byfornyelse gjort en betydelig indsats for at tilvejebringe netop disse faciliteter. I boliger med installationsmangler kan de dog være afhjulpet, fx ved installation af brusekabine, uden at det er meddelt BBR. Det er derfor højst 9% af boligerne, der er uden bad, og næsten alle boliger i 1995 har køkken og toilet.

Langt størstedelen af alle moderne boliger opvarmes med centralvarme (olie, naturgas) eller fjernvarme, mens en beskeden del stadig opvarmes med ovne (kakkelovne) vha. olie, petroleum eller fast brændsel. Derimod er det ikke entydigt, om elovne er en gammeldags eller blot en dyr opvarmningsform.

Den danske boligmasse har således fortsat kvalitetsmangler, som bl.a. søges afhjulpet via den førte boligpolitik, hvilket dog ikke kan overskygge, at boligforsyningen både kvantitativt og kvalitativt er meget forbedret over en lang årrække.

I den gradvise kvalitetsforbedring af boligmassen må især fremhæves to teknologiske gennembrud. Det første satte ind i sidste del af 1800-t., da moderne boliger blev forsynet med vand, gas og afløb til kloak. Disse faciliteter blev kombineret med indlæggelse af elektrisk lys og wc, således at dasserne i gården efterhånden kunne nedlægges. Det andet teknologiske gennembrud kom i slutningen af 1920'erne, da krav om lavere bebyggelsesgrader afskaffede byggeri af ejendomme i baggårde, og centralvarme blev indlagt i nybyggeriet. Boligerne fik også ved opførelsen eller senere tilført en række andre teknologiske fornyelser såsom elevator, brandsikringsforanstaltninger, isolering, termoruder, varmestyring, indbyggede køkkenmaskiner, badefaciliteter mv.

Grundlaget for denne kvantitative og kvalitative forbedring af boligmassen er ud over innovationerne i sig selv skabt ved økonomisk fremgang og ved en fortsat offentlig støtte til boligforbruget (se også boligpolitik). Selvom denne støtte til boligforbrug begrænses fremover, vil fortsat økonomisk vækst såvel som nydannelser skabe grundlag for yderligere forøgelse og forbedring af boligstandarden. Ikke mindst energi- og miljøhensyn må ventes at føre til ny teknologi inden for boligbyggeri.

Læs mere om Danmark.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/12/2009
Oprindelig forfatter
JeLu
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki