kollektiv

kollektiv, i Danmark opstod kollektivet som boligform i moderne forstand i forbindelse med ungdomsoprøret i slutningen af 1960'erne. Ideologisk var det en protest mod kernefamiliens isolation, status- og forbrugerræs samt mod det autoritære og kapitalistiske samfundssystem.

Gennem kollektivet søgtes et friere og mere meningsfyldt liv. Der var kollektiv ledelse, og alle tog del i arbejdet og bidrog økonomisk til fællesskabet. De første kollektiver opstod i byerne i store lejligheder eller gamle villaer, hvorefter der i 1970'erne oprettedes mange kollektiver på landet i nedlagte landbrugsejendomme o.l. For nogle handlede det om en erhvervsmæssig udvidelse til dyrknings- eller produktionskollektiver, for andre om en opfyldelse af drømmen om livet på landet. En del kollektiver blev dog opløst, fordi drøm og virkelighed ikke stemte overens. Fra denne periode stammer også de første behandlingskollektiver, fx kollektiver til familiepleje, nedtrapning af narkomaner eller til oprettelse af skoler for børn og unge. Kollektividéen fik ikke blot betydning for dem, der valgte denne livsform, den udvidede tillige opfattelsen af, hvad et godt bomiljø indebærer, og fik indflydelse på det almindelige boligbyggeri i form af bebyggelser med kollektive faciliteter. Se også bofællesskab, kollektivbrug og kibbutz.

Se videoklip:

En række klip fra slutningen af 1960'erne om kollektivbevægelsen.