Statens Husholdningsråd, rådgivende organ, oprettet i 1935 og nedlagt 1999, hvor rådet erstattedes af Forbrugerinformationen.
Statens Husholdningsråd blev oprettet på initiativ af en række husholdnings- og landbrugsorganisationer og var den første statslige forbrugerinstitution i verden.
Rådets formål var at drive oplysnings- og forsøgsvirksomhed til fremme af husholdningernes ernæringsmæssige, hygiejniske, økonomiske og tekniske forhold.
Statens Husholdningsråd var kendt for det brede oplysningsarbejde gennem pjecer, udstillinger, radioudsendelser og ikke mindst tidsskrifterne Råd & Resultater og Tekniske Meddelelser.
Statens Husholdningsråd tog desuden initiativ til en række forbrugerundersøgelser, var repræsenteret i udvalg mv. og deltog aktivt i det nordiske samarbejde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki