komfur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

komfur, indretning i køkken for tilberedning af mad. Et komfur var oprindelig var det et lukket ildsted, enten i form af en fritstående kasse af jern med et jernrør, der fører røgen væk, eller en konstruktion, hvor dækplade, forplade og en eller to sideplader var af jern, mens de øvrige sider samt røgkanalen var muret op.

I dækpladen var der åbninger, der ved hjælp af false og ringe kunne gøres større eller mindre. Her anbragtes kogekar og pander.

Ordet komfur kommer af nederl. komfoor, af fr. chauffoire 'varmestue', af chauffer 'varme'.

Komfuret havde tillige en vandgryde og en stege- og bageovn. Der fyredes med brænde, tørv eller kul. Forløbere for komfuret kendes fra 1700-t., men først i løbet af 1800-t. blev komfuret almindeligt overalt, og i begyndelsen af 1900-t. havde det helt afløst det åbne ildsted.

I byerne blev brændekomfurer i løbet af 1900-t. afløst af gasapparater og gaskomfurer, mens man på landet først fik den mulighed med flaskegassen fra slutningen af 1940'erne.

I anden halvdel af 1900-t. blev de elektriske komfurer næsten enerådende i de private husholdninger. Op igennem 1980'erne og 1990'erne blev komfurerne videreudviklet med kombinationsovne, grill og indbygget mikroovn.

1990'ernes bud var en ofte fritstående kogeenhed, der kombinerer gas og el, er udstyret med flere slags ovne samt evt. friteuse, hvor de tidligere spiral- eller massekogeplader er erstattet af en glaskeramisk plade, der dækker hele komfurets overside. Se også bagning, induktionskomfur og elkogeplade.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
21/03/2012
Claus Engell
18/01/2012
Redaktionen
14/12/2011
Oprindelig forfatter
Boyh
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki