• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

4. marts

Dagen i dag

04. marts

  • 2010Etta Cameron

    Den amerikansk-danske gospel- og jazzsanger Etta Cameron døde, 71 år gammel. Hun boede fra 1971 i Danmark, hvor hun bl.a. gjorde sig gældende som jazzsanger sammen med danske og udenlandske musikere.

  • 1935Bent Larsen

    Den danske skakspiller Bent Larsen blev født. Han er Danmarks stærkeste skakspiller gennem tiderne, stormester 1956. Bent Larsen døde i 2010.

  • 1933Franklin D. Roosevelt

    USA's 32. præsident, Franklin D. Roosevelt, blev også indsat denne dag. Trods en poliosygdom fik Roosevelt genrejst USA fra økonomisk ruin. Ved sin indsættelse sagde Roosevelt: "Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv".

  • 1841William Henry Harrison

    USA's 9. præsident, William Henry Harrison, blev taget i ed. Indsættelsesceremonien kostede Harrison en lungebetændelse, som han døde af en måned senere.

  • 1786Efterslægtselskabets Skole

    Efterslægtselskabets Skole blev åbnet. Her gik bl.a. Adam Oehlenschläger i skole. I dag er den HF-center og ligger nordvest for København.

  • 1678Antonio Vivaldi

    Den italienske komponist Antonio Vivaldi blev født i Venezia som søn af en violinist ved Markuskirken. Han blev præsteviet, men arbejdede en stor del af sit liv som musiklærer ved en af Venezias institutioner for hittebørn. Vivaldi døde i 1741.

  • 1394Henrik Søfareren

    Henrik, portugisisk kongesøn og hertug af Viseu, blev født i Porto. Han samlede dygtige søfolk og kartografer omkring sig og sendte opdagelsesrejser til bl.a. Senegalfloden, Gambiafloden og Kap Verde-øerne. Han døde i 1460.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 4. marts Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...