Danmarks Oldtid

Forord

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hermed foreligger det andet af fire planlagte bind om Danmarks oldtidshistorie – Bronzealderen. Bindet dækker tiden fra 2000 f.Kr. til 500 f.Kr., i alt halvandet årtusinde, en periode som altid har haft en særlig plads i dansk arkælogisk forskning. Det skyldes ikke mindst de usædvanligt rige fund fra bronzealderen, som gør Nationalmuseets samlinger fra den periode til noget enestående i en europæisk sammenhæng.

Alligevel har de ressourcer, som dansk arkæologi igennem den seneste menneskealder har investeret i studiet af bronzealderen, været forholdsvis beskedne sammenlignet med andre af oldtidshistoriens perioder. Den forskerskare, som har haft bronzealderen som hovedområde, er ikke særlig stor. Så meget mere imponerende er den nye karakteristik af perioden, den samme gruppe af forskere har kunnet skabe igennem det sidste kvarte århundrede.

Jeg skal her rette en varm tak til netop disse forskere, som hver på sin vis har bidraget til, at en ny sammenfatning af forskningsresultaterne har kunnet skrives. Det er sket dels gennem inspirerende læsning af såvel trykte som endnu utrykte afhandlinger, dels gennem frugtbare samtaler. Takken gælder især kollegerne Pauline Asingh, Jens-Henrik Bech, Niels Axel Boas, Per Ethelberg, Flemming Kaul, Kristian Kristiansen, Gerhard Milstreu, David Liversage, Klavs Randsborg, Marianne Rasmussen og Helle Vandkilde.

En ganske særlig tak retter jeg desuden til professor, dr. phil. Henrik Thrane, som uegennyttigt har påtaget sig at gennemlæse og kommentere manuskriptet til nærværende bind. Hvad det måtte rumme af mangler og fejl er dog alene mit ansvar.

En varm tak skal også rettes til mine udenlandske kolleger, professor Albrecht Jockenhövel, Münster, og Dr. Christof Clausing, Mainz, som har ydet mig væsentlig bistand, hvad angår fremstillingens europæiske perspektiv.

Billedredaktionen er denne gang gennemført med værdifuld hjælp af stud. mag. Jette Toubro Hansen. Fotograf John Jedbo har bidraget med talrige topografiske fotos. Begge takkes hjerteligt for et godt samarbejde. Endelig skal en varm tak endnu en gang rettes til fotograf Kirsten Klein for tilvejebringelsen af de temabilleder, som danner den landskabelige ramme om fortællingen. Få har som hun kunnet afdække tidløsheden i de danske landskaber.

For et godt og givende samarbejde takker jeg også bogens tilrettelæggere, grafiker Finn Evald og forlagsredaktør Lisbeth Frimodt.

En særlig opmuntring undervejs har det været, at værket fik tildelt økonomisk støtte af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. Jeg skal i den anledning takke fondsbestyrelsen på det hjerteligste.

Ligeledes takkes også Nationalmuseets ledelse, som har sikret mig ideelle arbejdsforhold i den tid, der hidtil er medgået til at skrive værket. Og endelig skal en dybfølt tak rettes til Carlsbergfondets Direktion, som har påtaget sig det økonomiske ansvar for projektet. Tak fordi man har muliggjort afslutningen af endnu et bind i den lange fortælling om de ældste tider i Danmark.

Nationalmuseet februar 2002 Jørgen Jensen

Afsnittet Forord er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Danmarks Oldtid

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Kirsten Klein
f. 1945, dansk fotograf. Kirsten Kleins fotog ...Artikel i Den Store Danske
Mainz
hovedstad i den tyske delstat Rheinland-Pfalz be ...Artikel i Den Store Danske
forlagsredaktør
(se redaktør ), person, der ordner og styrer fremst ...Artikel i Den Store Danske
bronzealderen
forhistorisk periode med bronze som det fre ...Artikel i Den Store Danske
Pauline Asingh
f. 1957, dansk arkæolog, cand.phil. i forhistori ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Redaktionen
10/07/2012
  • Læst 794 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki