Danmarks Oldtid

Forvandlingens tid (200-400 e.Kr.)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


I året 166 e.Kr., i kejser Marcus Aurelius' regeringstid, udbrød den første af de krige, som blev indledningen til en fuldstændig forvandling af Europa: Markomannerkrigene. Igennem mere end tyve år satte de deres præg på store dele af det europæiske kontinent. Og da de var ovre, var den proces sat i gang, som i de følgende århundreder skulle knytte Sydskandinavien tættere til den europæiske kulturudvikling. Det skete i form af nogle store samfundsmæssige forandringer, hvoraf de første fandt sted i det 3.-4. århundrede e.Kr.

På samme tid gik det mægtige romerske rige langsomt sin undergang i møde. Udefra steg presset mod imperiet. De germanske stammer ved Rhinen og den øvre Donau havde i løbet af det 2. århundrede e.Kr. dannet store stammeenheder, som skabte større militære kræfter, end det 1. århundredes små stammer havde kunnet mønstre. Det var nu sværere for romerne at skille germanerne ad ved at spille dem ud mod hinanden. I 395 blev det gamle Romerrige delt i et vestromersk og et østromersk rige, og allerede kort efter blev den vestlige del løbet over ende af germanske stammefolk.

For folkene i nord fik alt dette dybtgående betydning. Man var nemlig ikke ubekendt med udviklingen i syd. Enkeltpersoner og måske også hele stammekontingenter fra Sydskandinavien havde deltaget i krigene på kontinentet og var vendt hjem med nye erfaringer og indsigter. Krig blev også en del af de nordiske folks hverdag. Men ud af den nye situation voksede tillige et nyt samfund. I tiden efter 200 e.Kr. gennemførte man over det meste af Nordeuropa en omstrukturering af det gamle stammesamfund. Gårde og landsbyer blev lagt sammen til færre, men større enheder, jorden blev omfordelt og dyrkningen omlagt fra et ekstensivt og pladskrævende til et mere intensivt markbrug. En ny tid stod for døren.


Afsnittet Forvandlingens tid (200-400 e.Kr.) er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Danmarks Oldtid

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Rhinen
(fr. Rhin , nederl. Rijn , ty. Rhein ), 13 ...Artikel i Den Store Danske
Donau
Europas længste flod efter Volga ; 2857 km. ...Artikel i Den Store Danske
Enkeltpersoner
Om periodens personligheder foreligger en række biogra ...Artikel i Danmarkshistorien
Marcus Aurelius
Marcus Annius Verus , 121-180, som kejser ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JJe
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki