Illerup Ådal i Jylland og Vimose på Fyn var de to steder, hvor angrebene nordfra i det 3. århundrede e.Kr. efterlod sig de tydeligste spor. Men der var også andre steder, hvor kampene med de fremmede gav sig udslag i våbenofringer. På Fyn var det f.eks. i Illemose sydvest for Kerteminde. Denne lille mose ligger i det blide landskab syd for Kertinge Nor, hvor levende hegn og stynede popler indrammer markerne. Mosen havde allerede et par århundreder tidligere spillet en rolle som offermose. Det var da en af de fornemste keltiske bronzekedler blev hensat her i tiden kort før Kr.f. (se Den hellige mose).
I tiden omkring 200 e.Kr. fandt nye offerceremonier sted. Men nu var det våben fra en overvunden fjende, der blev lagt ud i mosens sorte vand. Nogle af dem kom igen for dagen i 1881, og i 1893 blev der foretaget en arkæologisk undersøgelse af mosen.93 Ved udgravningerne blev der fundet en del våben, bl.a. et tveægget sværd med to romerske fabriksstempler, en halv snes spydspidser, 15 skjoldbuler, en benpil og nogle brudstykker af spydstager. Altså ikke store mængder, men altsammen former, der ligner dem, man kender fra Vimose og Illerup Ådal.
Man fandt desuden fire brede kortleer, en del værktøj som mejsler og knive. Og endelig lå talrige dyreknogler spredt ud over pladsen: okse, svin og hund, men navnlig hest. Et sted lå et omtrent fuldstændigt skelet af en 4-årig plag af lille race med et træspyd hen over sig. Også menneskeknogler fandt man, af i alt mindst 11 voksne individer. Deres tilknytning til våbenofferfundet er dog usikker.
En anden, omtrent samtidig våbenofring, fandt man i Trinnemose i det nordøstlige Vendsyssel, lidt øst for Try.94 Heroppe i det nordligste Jylland, mellem halvøens sidste bakkerygge mod nord, hvor landet hæver og sænker sig i store bevægelser, og de drivende skyer uophørligt jager lys og skygge over bakkerne, ligger den ganske lille Trinnemose.
Ved udgravninger i mosen i midten af 1800-tallet fandt man remspænder, dele af sværdskeder, beslag og dupsko, talrige beslag og andet tilbehør til ridetøj, deriblandt tøjlekæder med svære, profilerede bronzeled, pandeskærme til heste og remendedupper. De sidste forekom i to sæt på henholdsvis otte og tretten stykker og svarede ganske til dem, man fandt i den ældste offernedlæggelse i Illerup Ådal.95 Desværre var miljøet i mosen så surt, at kun metal og ikke organisk materiale var bevaret.96 Men en våbenofring var det, i lighed med dem vi allerede har omtalt, dog en af de mindre.
Det samme gælder den våbenofring, man fandt i Porskjær Mose ved Underup, inde i bakkelandet nordvest for Horsens. Her var der siden 1867 fundet oldsager, en undersøgelse var blevet foretaget i 1880. Sagerne lå ca. en 1/2 m dybt i tørven spredt over et forholdsvis lille område, og mange af dem bar spor af forsætlig ødelæggelse.97 Der var bl.a. tale om ca. 70 dupsko til sværdskeder, skedebeslag, rembeslag, bæltespænder og kamme, men også om hals- og armringe af guld og sølv.98
Endelig kan nævnes nedlæggelser fra Søborg Sø i Nordsjælland99 og Tranebær Mose ved Vejle,100 hvor der foruden seletøjsudstyr, sønderbrudte skjoldbrædder og lansestager blev fundet vogndele af træ: egerhjul, vognaksler, langvogne, vognstænger og tremmesider.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.