Den romerske ekspansion ind i Central- og Vesteuropa og den efterfølgende etablering af Rhin-Donau grænsen havde skabt et tvedelt Europa. Den romerske grænsefæstning, Limes, adskilte som en „kinesisk mur“ to vidt forskellige verdener. Bag grænsen lå de egne, som i tiden omkring Kr.f. var kommet under romersk herredømme. Hinsides grænsen, i det nordeuropæiske lavlandsområde, lå en anden verden, „barbarernes“ verden, hvor årtusindgamle livsformer endnu eksisterede, hvor befolkningen fortsat boede i små landsbysamfund i de gamle stammeområder, og hvor en markedsøkonomi endnu ikke havde vundet indpas.
Men trods den romerske grænses tilsyneladende uigennemtrængelighed, trods dens hundreder af kilometer lange volde og grave, foregik der alligevel en livlig udveksling af mennesker og varer tværs over grænsen. Det var altsammen en del af den romerske grænsepolitik, som hvilede på dyrekøbte erfaringer med folkeslagene i nord. Ville man have fred med dem, måtte man bygge dels på militær magt, dels på diplomati. Og til diplomatiet hørte, at man etablerede en vareudveksling med de fremmede.
En sådan kom hurtigt i gang. For romerske håndværksprodukter, f.eks. romersk drikkeservice, var i høj kurs blandt de nordeuropæiske stammefolk og kunne i det hele taget bruges i den forpligtende gaveudveksling, som var så centralt et element i stammefolkenes samfundsystem. Romerne kunne på deres side bruge vareudvekslingen til at spille de fremmede ud imod hinanden og derved skabe ro i grænseområderne.
På kort sigt var det en vellykket politik. På lang sigt førte den derimod til en social og økonomisk udvikling blandt folkene i nord. De germanske stammefolk fik med tiden større politisk og militær styrke. Og i løbet af det 2. århundrede e.Kr. kom der stadig flere varsler om, at urotider var nært forestående.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.