Agerbruget begynder (4.000-2.800 f.Kr.)

Igennem hele den sidste del af jægerstenalderen havde Danmark været et skovdækket land. Men i tiden efter 4000 f.Kr. begyndte noget nyt at ske. Mange steder i skovene opstod der små rydninger, og i rydningerne lå der bopladser, hvor et nyt livsmønster gradvist var ved at udvikle sig. I begyndelsen var forandringerne næsten ikke mærkbare. Ude ved kysterne og på jagtpladserne i indlandet fortsatte de gamle livsformer en stund endnu. Men efterhånden blev jagten og fiskeriet trængt i baggrunden af de nye og mere arbejdskrævende måder at skaffe føden på. Landbruget var kommet til Danmark. Det var resultatet af en proces, som var begyndt årtusinder tidligere i egne fjernt fra Danmark, i Mellemøsten.

Hvorfor fangstfolkene i Sydskandinavien optog den nye livsform, er et stort og meget omdiskuteret spørgsmål. Tidligere mente man, at der omkring 4000 f.Kr. var indvandret helt nye folkeslag sydfra, som med sig havde bragt kendskabet til agerbruget.¹ Den forklaring er blevet stadigt sværere at opretholde. De arkæologiske kilder peger helt enkelt ikke i den retning. Så søgte man efter forandringer i den natur, som omgav jæger-fiskersamfundene, og som kunne begrunde det radikale skift i menneskenes livsform. Heller ikke her kunne man påvise forhold, som afgørende havde påvirket livsvilkårene på overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen og tvunget menneskene til at forlade ældgamle eksistensformer. I dag er man mere tilbøjelig til at søge forklaringen i et kompliceret samspil af mange forskellige faktorer, imellem hvilke menneskets rolle som socialt væsen spiller en stor rolle.

Vi skal i det følgende omtale nogle af disse faktorer. Men først skal vi rette blikket mod de egne af Mellemøsten, hvor den komplicerede proces tog sin begyndelse, lige efter at den sidste istid var slut.

Afsnittet Agerbruget begynder (4.000-2.800 f.Kr.) er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet