Et ørige bliver til (6.400-4.000 f.Kr.)

I det 7. årtusinde f.Kr. begyndte det fastland, som fangstfolkene hidtil havde levet i, at forandre sig radikalt. Vældige naturkræfter var på spil; de formede i tidens løb et helt nyt Danmark. Den globale mildning af klimaet efter istiden nåede nu sit optimum. Det øgede afsmeltningen af isen på polerne, og de store mængder smeltevand forårsagede en global havstigning. Fra alle sider åd havet sig ind i fastlandstidens kystområder. Danmark blev til et ø- og fjordrige. Førhen havde det været sammenhængen med det europæiske kontinent, der prægede landet. Nu blev det storhavets nærhed, der satte sit præg på Danmark.

De store naturforandringer ændrede fuldstændigt levevilkårene for landets befolkning. Et rigere miljø opstod, specielt ved kysterne. Og det er da også der, at hovedparten af landets befolkning i de følgende årtusinder finder sit udkomme. Fra omkring midten af det 7. årtusinde f.Kr. kalder vi dem Kongemosejægerne, og et årtusinde senere Ertebøllejægerne. Med dem var jægerstenalderens sidste fase indledt. Igennem et par tusinde år udviklede de en rig og mangfoldig livsform, der var ligeligt baseret på jagt, fiskeri og indsamling. Hertil føjede de omkring 4000 f.Kr. husdyrhold og agerbrug og skabte derved den største forandring nogensinde i landets historie.

Afsnittet Et ørige bliver til (6.400-4.000 f.Kr.) er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet