Mønstre og billeder

Når Kongemosejægerne udsmykkede deres redskaber, skete det oftest med ret bredt udskårne mønstre, der sommetider kunne fremstå næsten som en art karvsnit. Ornamentikken bestod ikke kun af indridsede linjer, men undertiden også af bortskårne partier af redskabets overflade, hvorved man skabte en slags reliefvirkning.

Det almindeligste var dog, at dekorationen blev udført ved hjælp af simple indridsninger, som man også havde brugt det i tidligere tider.⁶⁰ Det var imidlertid langtfra alle redskaber, som blev udsmykket. Kun et særligt udvalg af fornemme redskaber, hvortil navnlig hørte flintægdolke og hjortetaksøkser, blev forsynet med dekoration. Man kan formode, at de har haft en funktion som statussymboler.

Det er navnlig tydeligt med de dekorerede hjortetaksøkser.⁶¹ Disse fornemme våben er ofte lange og slanke og har en glatskrabet overflade, som danner baggrund for dekorationen.⁶² Et særlig fornemt stykke blev fundet ved Værebro på Sjælland.⁶³ Øksen synes at være tildannet med en æg i begge ender. Overfladen er tæt dækket med ornamenter, der veksler mellem dybt indskårne linjer og let indridsede streger, som danner trekantfigurer, skakbrætmønstre og skraverede bånd.

Ved hjælp af dekorationen er øksen adskilt i to dele ved et tværbånd omkring skafthullet. Forrest er der lange, parallelle bånd med skakbrætmønstre og trekanter. På den bageste del er der variationer over trekantmønstret og skraverede zigzagbånd, der ned mod sidesprosserne udvides med en trekant og en rhombefigur.

Fint tilpasset øksens komplekse form er de geometriske mønstre. Det er en jægerkunst, som ligger langt fra den naturalisme, der beherskede istidsjægernes hulemalerier. Men det hænder ikke desto mindre, om end meget sjældent, at man finder et genkendeligt motiv blandt de abstrakte mønstre. På en økse af kronhjortetak, fundet ved Ystad i Skåne, ser man således et fint tegnet hjortedyr, let og ubesværet tegnet, som det kun kan gøres af en, der kendte dette skovdyr af livslang erfaring.⁶⁴

Et andet fornemt våben, som jægerne ofrede megen kunstnerisk omhu, var flintægdolken. Disse lange, morderiske våben var næsten altid ornamenterede. Som regel var det med fint indridsede krydsornamenter eller fast komponerede geometriske linjemønstre, ordnet i rette linjer og bånd på langs ad bladet.

Teknikken rakte fra flygtige, let indridsede krydsornamenter til sikkert komponerede og varierede mønstre, som dækkede størstedelen afbladet.⁶⁵ Den strenge komposition finder man f.eks. på en flintægdolk fra Skellingsted Bro i Aamosen.⁶⁶

Sikkert og fint udført er også dekorationen på to flintægdolke fra selve Kongemosebopladsen. De er dekoreret med streger og trekanter.⁶⁷ Betydelig løsere er udførelsen af dekorationen på en dolk fra bopladsen Bloksbjerg ved Klampenborg.⁶⁸ Den er lavet af noget så eksotisk som en sværdfisks sværd. På begge sider er den dekoreret med krydsende systemer af parallelle linjer. Under disse kan man ane partier af et ældre, stormasket netmønster. At dekorere et våben gentagne gange synes i øvrigt at have været ganske almindeligt i jægerstenalderen.

Der er ikke mange genkendelige motiver i denne abstrakte kunst. En menneskefigur finder man dog en enkelt gang, nemlig på en ornamenteret økse af kronhjortetak fra Jordløse Mose på Vestsjælland.⁶⁹ Den blev fundet ved tørveskæring under 2. Verdenskrig, og blandt de geometriske mønstre ser man en menneskefigur. Hoved krop og ben er tydeligt angivet, men figuren har ingen arme. Såvel mandlige som kvindelige træk mangler helt.

Alligevel forestiller figuren formentlig en kvinde. Hen over maven strækker sig nemlig en kommalignende ornamentrække. Det forestiller måske de bælter med tandperler af kronhjortetænder, som man finder i tidens kvindegrave, og som markerede de bedre stillede kvinders status. En enkelt kvinde fra gravpladsen på Bøgebakken bar således et bælte med tænder fra mindst 40 forskellige kronhjorte (se De dødes grave).