Nye tider (2.400-2.000 f.Kr.)

Slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. var bondestenalderens sidste tid. I Danmark kalder man den dolktiden eller den senneolitiske tid. Det var stadig stenalder, men ude i Europa var scenen allerede blevet sat for den næste af oldtidshistoriens store epoker: bronzealderen.

Metallet blev den katalysator, der satte gang i samfundsudviklingen. For metal skulle ofte bringes til veje langvejs fra. Det førte til øget samkvem mellem de enkelte regioner, og det førte igen til økonomisk og kulturel vækst. Helt mod syd, i Grækenland, begyndte der i slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. at opstå bykulturer. Nye former for landbrug med dyrkning af bl.a. vin og oliven havde skabt forudsætninger for en økonomisk og kulturel vækst.¹

Men også mange andre steder på det europæiske kontinent førte brugen af metal til store forandringer, uden at det dog som i Syden førte til dannelsen af bycivilisationer.² Hen imod slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. var der tre store regioner i Europa, hvor man udviklede en metallurgisk kunnen.³ Den ene lå i Centraleuropa langs Donaus lange og bugtede forløb. Her fik man sine forsyninger fra østalpine og karpatiske kobberforekomster. Den anden region lå i Vesteuropa, hvor navnlig kobberforekomsterne i Atlanterhavsegnene var af stor betydning. Og den tredje region lå i det nordøstlige Centraleuropa, i Tjekkiet, Polen og Mellemtyskland. Det var dog først i tiden omkring 2000 f.Kr., at de sidstnævnte egne oplevede et veritabelt boom i brugen af metal.

Fra disse tre regioner spredte kendskabet til metal sig ud over endnu større områder, og snart blev også Danmark inddraget i den europæiske metalkultur.

Noter

1: C. Renfrew 1972.

2: T. Champion et a. 1984, s. 183 ff.

3: H. Vandkilde 1996, s. 296 ff.

Afsnittet Nye tider (2.400-2.000 f.Kr.) er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet