Ingensinde før eller siden har man set Europa kastet ud i et sådant kaos, som det vor verdensdel oplevede i det 5. århundrede e.Kr. Det var folkevandringernes århundrede, en tid hvor hele kontinentet var i opbrud, og den vestlige halvdel af det gamle romerske imperium blev erobret af barbariske folkeslag. Samtidig hermed blev den østlige halvdel forvandlet til det byzantinske rige, som skulle komme til at bestå i over tusinde år.

Folkeslag efter folkeslag brød op og vandrede igennem det europæiske kontinent. Overalt grundlagde de nye riger, og overalt hører vi på den tid om magtfulde slægter, som efter det romerske riges fald vandt sig stærke hærlederpositioner og opbyggede kongedømmer baseret på militær magt. Det var goter, vandaler, hunner, burgunder, longobarder, thüringer, alemanner og frankere. På længere sigt blev det frankerne, som blev den toneangivende magtfaktor i Europa. Frankerne overtog Romerrigets rolle som stormagt i Vesteuropa.

Også i landene mod nord mærkedes fremvæksten af en stærk frankisk kongemagt. Endnu var det oldtid i Danmark, men også herhjemme var 400- og 500-årene en periode, hvor en kongemagt var ved at vokse frem. I de udenlandske krøniker fra den tid kan man finde spredte efterretninger om personer, der kaldtes rex danorum, danernes konge. Dog fremgår det ikke af beretningerne, om der er tale om konger over hele riget, dele af det eller måske søkonger, dvs. ledere af flådetogter. I året 515 hører vi f.eks. om en danernes konge ved navn Chochilaicus, som blev dræbt, da han med en flåde forsøgte strandhugst på en af Frankerrigets kyster. En tidlig, men altså også mislykket forløber for vikingetogene.

Men først og fremmest var 400- og 500-årene en tid, hvor en ny krigerelite voksede frem og skabte et magtapparat, der blev legitimeret gennem asetroen og synliggjort gennem ufatteligt rige guldofringer.

Vejviser

Værket Danmarks Oldtid i fire bind udkom i 2. udgave i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Et kontinent i forandring (400-600 e.Kr.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig