Et samfund vendt imod havet (800-1050 e.Kr.)

Det var i de år, at flåde efter flåde stod ud fra de danske kyster. Omverdenen var med ét kommet inden for rækkevidde. Det skyldtes først og fremmest vikingeskibene, disse prægtige fartøjer hvis lige ikke tidligere var set, og som kunne bygges i talrige varianter, tilpasset til snart sagt ethvert formål.

Det var mandskabsskibe med årer og sejl, som kunne føre store troppestyrker frem til fjerne strande. Det var bredbugede fragtskibe, som kunne bringe mængder af varer fra havn til havn -nogle af dem rummede op til 50-60 tons fragt. Og det var tunge og mere højbordede skibe, som kunne gøre rejsen over Nordatlanten og føre folk og kvæg til fjerne steder, hvor et nyt liv skulle begynde.

Men skibene indgik også i maritime operationer, når kirker, klostre og handelsbyer blev plyndret. Og det kunne være operationer, som omfattede flere hundrede skibe, dels bemandede krigsskibe, dels forsyningsskibe og mindre både. Det var store menneskemængder, der i disse år blev ført over havene. Mange vendte hjem igen, men der var også mange, som blev derude. Nogle fordi de døde – andre fordi de skabte sig et nyt liv i det fremmede.

Trafikken til søs skabte også vækst i handelspladserne på land, navnlig i Hedeby og Ribe, som fungerede på de samme markedsbetingelser som handelsbyerne på kontinentet og på De Britiske Øer. En strøm af handelsvarer passerede deres markeder: klæde, glasvarer, råvarer til smykkefremstilling, krydderier, salt og vin – og varerne kom fra så fjerne steder som det yderste arktiske nord og de islamiske riger i Orienten. Det satte en udvikling i gang, som førte til, at by efter by opstod i Danmark.

Afsnittet Et samfund vendt imod havet (800-1050 e.Kr.) er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet