Mellem to religioner (800-1050 e.Kr.)

Kunstnerisk set betød vikingetiden afslutningen på oldtidskunstens levende og dramatiske dyrestil. Igennem 800-årene og frem til tiden efter år 1000 skabte kunsthåndværkerne det ene kunstneriske udtryk efter det andet, altid som et resultat af de påvirkninger man fik enten fra kontinentet i syd eller fra de Britiske Øer i vest, men altid bearbejdet, så det fastholdt en særlig nordisk tone.

Vikingetidens billedkunst var det dramatiske udtryk for en kultur, hvis tid var ved at løbe ud. Vi mærker det også i den storslåede skjaldedigtning, som blev skabt i disse år, og som beskæftigede sig med menneskets lod fra tidernes begyndelse til deres afslutning.

Bevidstheden om de forestående forandringer kom fra den kristendom, der nu blev dyrket lige syd for rigets grænse. Igennem mere end 200 år havde den kristne mission søgt at få fodfæste herhjemme, men forgæves. Endnu var tiden ikke inde. Men forudsætningerne var ved at ændre sig. I begyndelsen af vikingetiden havde flådetogterne herhjemmefra let kunnet løbe et uforberedt Europa over ende. Sådan var det ikke længere. Nu stod man over for et stærkt og velorganiseret kristent Europa. Mange danske stormænd må derfor have ment, at tiden var inde til at søge optagelse i datidens europæiske fællesskab. Det skete med Harald Blåtands dåb og landets officielle overgang til kristendommen, som vi finder det beskrevet på den store Jellingsten.

Afsnittet Mellem to religioner (800-1050 e.Kr.) er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet